Tag Archive | Byron Katie

Kan jeg leve den fred, jeg ønsker resten af verden lever?

Kan jeg stoppe krigen inde i mig i dag? Kan jeg leve det, jeg så inderligt ønsker resten af verden lever? Et liv i fred ♥
Når jeg forsøger med mit sind at regne ud, hvem der er de onde og hvem der er de gode, så mærker jeg kun forvirring, stress og fysisk ubehag. Når jeg tillader mig selv at mærke, at jeg bliver bange, når der er krig i verden og virkelig giver plads til den frygt, så kommer blødhed, kærlighed og klarhed. Der bliver plads omkring frygten. Jeg behøver ikke argumentere eller gøre nogen forkerte i et forsøg på at undertrykke min frygt. Jeg mærker længslen efter, at vi lever fra vores hjerter. Sand kærlighed slår ikke andre mennesker ihjel. Eller gør den?
Hvad betyder det, hvem der har ret? Hvem der er værst og bedst? Hvis det fører til slåskampe og krig, ødelæggelse og frygt, vrede og frustrationer?
Jeg længes efter at kunne lytte til alle parter uden fordømmelse og vurderinger. At gøre mit bedste for at forstå, hvad der gør, at de handler, som de gør. Ikke for at retfærdiggøre nogens adfærd, men fordi jeg tror på, at en af de største længsler hos os mennesker er at føle os virkelig mødt og favnet, som vi er i dette øjeblik. Det betyder ikke, at jeg giver den anden ret, men jeg giver heller ikke den anden uret. Jeg tillader dette øjeblik at være som det er lige nu, uden at skulle styre det og hvem ved, hvor det så vil føre det næste øjeblik hen?
Kan jeg lytte til nyhederne med et åbent sind? Når ikke jeg tror, at jeg ved bedst, så mærker jeg medfølelse med alle. Enhver der går i krig, har selv ondt inde i, tænker jeg. Det er ikke et menneske, som hviler i sig selv, der går ud og er medvirkende til så meget smerte. Eller er det?
Kan jeg lytte til min mand med et åbent sind? Møde og forstå ham uden alle mine domme og vurderinger? Mine børn? Mine venner? Kolleger? Den fremmede på gaden? Kan jeg gå den vej, jeg ønsker andre går? Kan jeg indrømme mine fejl? Kan jeg møde den anden fra mit hjerte? Og ikke fra mit hoved med alle dets idéer, meninger, overbevisninger osv.
Jeg kan gøre mit bedste og det er, hvad jeg vil gøre i dag for at være med til at skabe fred i verden. Jeg vil starte med at sige undskyld til min mand for, at jeg blev vred her til morgen, så vi begge gik lidt øv ud af døren ♥ Undskyld Stig ♥ Jeg elsker dig…..

Bare tag det roligt, Birgitte!

I dag skete der noget, som straks vækkede bekymring og stress i mig. Jeg fik en regning, som langt overstiger, hvad jeg tænker, jeg har mulighed for at betale. Jeg registrerede, at der kom nogle panik tanker: ”Jeg må gøre noget!”. Sindet kom med forskellige muligheder for handling, som blev født ud af frygt. ”Du kan gøre sådan og sådan og sådan eller måske kunne du…… Du kunne også…..” Alt sammen noget, der skulle sørge for, at jeg i en fart kom til at tjene flere penge eller fik færre udgifter.

Tidligere ville dette have ført til oplevelsen af stress, overfladisk vejrtrækning, anspændthed og en følelse af at skulle regne et eller andet ud hurtigt. Oplevelsen af at noget skulle fikses. Jeg ville ikke kunne mærke livsglæden kun anstrengelse og træthed. Måske ville det gå ud over mine omgivelser. Det samme pres som jeg kunne mærke indeni, ville jeg måske forsøge at lægge over på min mand med mine bekymrede og ”vi må gøre noget” tanker. Det kunne medfører en rigtig øv dag for familien. Mor – og måske far – i dårligt humør.

Det er også en mulighed, at jeg ville have sat nogle handlinger i gang fra dette stressede og forvirrede sted, som ikke ville være frugtbare. Måske nærmere det modsatte. Nedenunder alt dette ville jeg føle mig som et dårligt menneske over, at jeg overhovedet kunne havne i denne situation.

I dag blev bekymring og stress hurtigt afløst af en behagelig tilbagetrækning inden i. En klar følelse af at jeg absolut intet skulle gøre lige nu. Jeg behøvede ikke en gang tænke over, hvilke handlinger jeg kunne gøre. Jeg mærkede en dyb tillid til livet, trak vejret helt ned i bunden af kroppen og mærkede en rolig venten indeni. Der var helt stille. Det var som om en blid stemme hviskede: ”Du skal ingenting gøre Birgitte, medmindre der kommer en impuls fra stilheden i dit indre.” Jeg hvilede i en vished om, at min situation ville løse sig med eller uden min indblanding.

Jeg kunne iagttage ”de andres” stemmer i mit hoved: ”Du må da gøre noget Birgitte. Du kan da ikke bare gøre ingenting osv.” Hver gang mærkede jeg denne her blide tilbagetrækning indeni. En vågen tilbagetrækning. Absolut ikke af den dovne slags. Intenst nærvær, stilhed, fred og tillid. Ingen tanker om fremtiden. En fuldstændig overgivelse til det her øjeblik.

Herfra kan jeg nyde mine omgivelser og glædes over dem. Livet føles let og wauv og måske det vil medføre en glad dag for familien. Mor i godt humør. Hvis livet vil, at jeg skal handle, kan jeg gøre det udfra klarhed i stedet for stress og forvirring. Jeg mærker en stor ydmyghed over for livets perfekte måde at udfolde sig på.

Dette var min oplevelse i dag. I morgen kunne samme situation udvikle sig på en helt anden måde. Her er ingen regler. Ikke to øjeblikke som er helt ens. Livet er hele tiden friskt, når jeg er nysgerrig, åben og udforskende. For mig er dette frihed.

Hav en rigtig dejlig dag.

Kærlige hilsner

Birgitte