Om mig

Jeg er 46 år og bor sammen med min mand og mine 4 børn på 5, 7, 10 og 15 år.

Min primære opgave i dette liv har været og er stadig personlig og spirituel udvikling.

Allerede som barn tænkte jeg over mine mønstre og muligheden for at helbrede den smerte, jeg så ofte følte inden i. Jeg tænkte også over de store spørgsmål, som hvad der sker, når vi dør og jeg havde en stor undren over for universets uendelighed, som jeg næsten ikke kunne rumme i min lille barnekrop. I al hemmelighed bad jeg bønner, som jeg nogen gange skrev ned og lagde under min seng. Det var min måde at tale med det, som er større inden i mig end min personlighed.

”Man kan godt være lykkelig uden penge,” sagde jeg til min mor. Jeg kunne se, hvor stor betydning hun gav penge og hvordan hun gjorde sig selv ulykkelig med sine forestillinger om, hvilken lykke hun ville kunne opnå, hvis bare hun havde flere penge. Det gjorde ondt i mig, at hun ikke var glad og at hun troede, der skulle noget andet til, end det som var lige foran hende, for at hun kunne blive lykkelig.

Jeg sagde også: ”Det er altid for tidligt at bekymre sig og for sent at ærgre sig.” Det var ikke mig, der havde fundet på den sætning, men jeg havde set den et sted og kunne se, at det var det min mor gjorde. Hun bekymrede og ærgrede sig meget og jeg så, det gjorde hende ulykkelig.

I dag kan jeg se, at min store længsel efter, at dem omkring mig var lykkelige, også handlede om, at jeg blev ulykkelig, når de var ulykkelige. Jeg havde ikke lært, at det var okay at være lykkelig, selvom dem omkring mig var ulykkelige. I dag ved jeg, at jeg ikke kan vise andre vejen til lykke, hvis jeg selv er ulykkelig?

Jeg lagde mærke til menneskers smerte og havde også bud på, hvorfor vi havde så ondt og bud på, hvordan vi kunne få det meget meget bedre og føle os mere i live.

Som 17 årig læste jeg en bog om tankens kraft. Jeg tog det fuldstændigt til mig og følte mig 'lykkelig' og fri i en periode. Det varede dog ikke ved, da mine livsomstændigheder krævede mere end en enkelt bog, men jeg tog oplevelsen med mig i min bagage med erfaringer og jeg fortsatte med at læse bøger om selvudvikling. Jeg gemte dem under min seng, fordi jeg skammede mig over at interessere mig for mig selv og mit liv.

Når jeg var alene læste jeg om selvudvikling, mediterede, filosoferede, dyrkede lidt yoga og når jeg ikke var alene sad jeg på værtshus med vennerne, røg en masse hash og havde et liv, der var så modsat det, jeg længtes efter. Det var som at leve to forskellige liv. Præcis som jeg havde gjort det frem til mit 9. år, hvor jeg levede i et hjem med vold og alkoholisme, frygt og sorg og når så jeg var sammen med vennerne og i skole smilede jeg, var glad og fortalte ingenting om det, som skete i mit hjem.

Mit fokus på den større sammenhæng i det som skete og på det enkelte menneske og mig selv, var ikke noget, jeg valgte. Jeg var sådan. Jeg er sådan. En af de ting jeg har lært igennem årene er, at vi som mennesker er tiltrukket af det, vi nu en gang er tiltrukket af. Indtil vi ikke er det længere.

Min store tiltrækning ligger i hele denne her enorme fascination af det menneskelige sind. Hvorfor er vi ikke bare lykkelige? Hvorfor gentager vi adfærd, som vi ved, er dårlig for os? Hvorfor er vi så kritiske over for os selv og hinanden? Hvorfor slås vi indbyrdes som mennesker og lande imellem? Hvem er vi før smerten flytter ind hos os? Hvad er det, som gør os så ulykkelige og kan vi gøre noget for at ændre på det? Jeg har altid troet på, at lykke ikke behøver at være noget, vi oplever glimtvis og som 23 årig besluttede jeg, at hvis jeg skulle fortsætte på denne jord, så ville jeg gå efter at få et liv, hvor jeg hver morgen elskede at vågne og se frem til at gå endnu en ny dag i møde.

På det tidspunkt gjorde mit liv så ondt, at jeg ikke evnede at klare en almindelig dagligdag længere. Jeg var afhængig af alkohol og forskellige stoffer. Jeg havde en bulimi, der var fuldstændig ude af min kontrol. Jeg formåede ikke længere at styre min egen krop. Den gjorde præcis, som den havde lyst til, uanset hvad jeg fortalte den, at den skulle gøre. Jeg var skræmt over denne uhåndterlighed. Jeg var skræmt af den helt enorme tomhed, jeg følte inden i, som jeg bare ikke kunne fylde, uanset hvor mange smøger jeg røg, hvor meget kaffe jeg drak, hvor meget mad jeg spiste, hvor meget alkohol jeg drak, hvor meget hash jeg røg, hvor mange mænd, jeg var sammen med. Hullet var uendeligt og skræmmende. Det krævede al min opmærksomhed og jeg skammede mig over, at jeg ikke kunne styre mig selv og mit liv.

Jeg havde ikke lært at be' om hjælp. Jeg var bange for at få andre mennesker for tæt på. Mit liv var et mareridt og når jeg mødte andre mennesker, smilede jeg. Jeg havde ikke lært andet. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle leve det her liv. Det var som om, jeg ikke havde fået de rette redskaber med mig og jeg følte mig uværdig og ikke god nok i forhold til andre mennesker. Jeg var et flop. Jeg kunne ikke længere. Da tankerne om selvmord tog til og mit system brød sammen, blev jeg indlagt på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet. Jeg trængte til et hvil. Jeg trængte til, at der ingen krav var til mig overhovedet.

Det blev mit første skridt til at begynde at prioritere Birgitte og hendes behov. Jeg begyndte at gå på opdagelse i det enorme univers, der er inde i hvert enkelt af os. Jeg ville lære Birgitte at kende.

Næsten hver dag lige siden starten af mit 23'ende år, har jeg haft fokus på fysisk, psykisk og åndelig helbredelse. Jeg blev bedre til at bede om hjælp og en kæmpe verden af redskaber til at undersøge det menneskelige sind med, åbnede sig for mig. Ligesom jeg opdagede et hav af måder at blive healet af mig selv og andre på.

Det var af nød, jeg endte på denne hylde og det viste sig at være den helt rette hylde for mig. Selvom min isolation, depression og angst fortsatte lang tid endnu, blev noget inden i mig levende. Jeg elskede denne opdagelsesrejse og jeg elskede at udforske vejen til mere og mere liv. Selvom der var meget mørke, var der altid et lille lys, der brændte og ind imellem flammede det op og tog mig fuldstændigt.

Jeg elsker stadig denne rejse. I dag er der meget lys med en lille smule mørke i, som ind imellem vokser sig kæmpe stort og tager mig fuldstændigt. Jeg drukner bare ikke i mørket længere og jeg har opdaget at mørket også er lyset. Det er mine tanker om det, som sker, der skaber enten lys eller mørke. Det er mine tanker om lys og mørke, der fortæller mig, at lys er bedre end mørke. Lys og mørke er bare og når de bare er, virker de ikke skræmmende overhovedet.

Hvad angår alkohol og stoffer har jeg været clean og ædru i 16 år og lever et liv, som jeg virkelig nyder og som jeg synes, bliver mere fantastisk for hver dag, der går. Det er allerede så meget mere, end jeg overhovedet havde kunnet forestille mig. Jeg glæder mig over, at det kun kan blive bedre. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg ser det at blive ældre som en mulighed for at kunne flyve endnu højere. Mit JA til livet er blevet større. Livet åbner sig hele tiden mere og mere og jeg åbner mig hele tiden mere mod livet. Dette liv er uendeligt. Dette nu er uendeligt. Jeg elsker at være her.

Tilbage

Få mulighed for at møde dit livs kærlighed 

- dig selv!

læs mere